
Efter 9.klasse tog jeg studenter eksamen på Esbjerg Statskole. Derefter arbejdede jeg et års tid i Esbjerg inden jeg var 4 mdr. på Testrup Højskole. Så gik turen til Århus hvor jeg blev i ca 9 år. Først arbejdede jeg som handicaphjælper og ungdomsklub medarbejder. Senere blev jeg ansat som Røde Kors mearbejder på et asylcenter ved Hanstholm, hvor jeg boede i 6 mdr. Så gik turen til Kroatien hvor jeg var udsendt til en flygtninge lejr af Mellem Folkeligt Samvirke i 6 mdr. I 1994 startede jeg på Jydsk pædagog Seminarium i Århus hvor jeg blev færdiguddannet i 1998. Under min uddannelse var jeg vikar på Børnehjemmet C. Knaps Minde i Silkeborg, og fik der min første ansættelse som pædagog. Jeg flyttede til Odense og fik jeg job i Frederecia. Efter at have pendlet et år flyttede jeg i 2000 til Ry op til min kæreste søren, og startede på Sygeplejeskolen I Silkeborg. Da jeg havde læst i 2 ½ år fik vi Freja. I 2006 blev jeg færdiguddannet sygeplejerske og blev hjemmesygeplejerske her i Ry. I okt 06 fik vi så Emma, og jeg er netop startet efter barsel som Hjemmesygeplejerske i Galten. Det var vist det..sådan i store træk! Mine forældre flyttede til København i 2000, så jeg har ikke megen tilknytning til Esbjerg mere.Jeg bor som sagt her i Ry på 7. år sammen med min mand søren, vores to piger på 4 og 1 år, samt sørens store pige på 11. Fritids "sysler" er det ikke blevet meget til siden jeg fik børn, jeg bruger faktisk det meste af min tid sammen med børnene. Den eneste jeg ser fra "gamle dage" er signe fra c klassen. Der er rigtig mange jeg slet ikke har set siden vi gik ud af 9. så det kunne da være ret spændende at gense klassen!