Anne Kirstine

Da jeg afsluttede 10. klasse tog jeg HF efterfulgt af den 1-årige HH. Derefter var det tid til noget helt anden end skolebænken. Jeg fik sommerferiejob på Rendbjerg Feriekoloni for børn fra Esbjerg og derefter kom jeg ud på Hjerting Laks. Udover at komme til at lugte helt utrolig meget af laks, så tjente jeg penge nok til, at Anette (gik i vores 10. klasse) og jeg kunne tage til USA. Her købte vi en bil og kørte rundt i USA og Canada i en 4-5 måneder. Da jeg kom tilbage til Esbjerg, startede jeg igen på Hjerting Laks for at tjene penge til endnu en rejse. Denne gang gik turen til Israel og Egypten, hvor jeg bla. arbejdede i køkken i en Kibbutz.

I 1994 flyttede jeg til Aalborg og begyndte at læse samfundsfag og offentlig administration på Aalborg Universitet. Det blev til 6 dejlige år i Aalborg, hvor der også blev tid til at rejse igen i forbindelse med mine studier. Jeg var et halvt år i Zimbabwe, i praktik på den danske ambassade og 3 mdr. i New York, som intern ved FNs Hovedkontor.

Da jeg blev færdig med at læse fik jeg arbejde ved Sønderjyllands Amt og flyttede til Kolding. Storbylivet trak imidlertid i mig og efter et par år flyttede jeg til København og fik arbejde som planlægger i Københavns Amt og siden hen som udviklingskonsulent i Hørsholm Kommune. På nuværende tidspunkt er jeg chef på et rådgivningscenter for misbrugere under Københavns Kommune.

Selvom man stadigvæk sagtens kan høre, at jeg er fra Jylland (man skal jo ikke glemme sine rødder), så er jeg med tiden blevet en slags københavner. Jeg nyder livet i storbyen og ender nok med at bliver her. Jeg bor i Valby sammen med min kæreste Ashok, der er fra Indien. Vi mødtes i Aalborg, hvor vi læste sammen, men blev først kærester, da vi begge var flyttet til København. Vi har ingen børn og selv om alderen jo har været til det i laaaang tid, så har vi ingen planer om børn. I vores fritid er både min kæreste og jeg inkarnerede brugere af cafe- og kulturlivet i København og ellers rejser vi en del, sidst til Ghana som frivillig på et børnehjem.

Det er længe siden jeg har mødt nogle af jer. Karina mødte jeg nogle gange over bagerdisken i Aalborg, men ellers er det ikke blevet til meget. Jeg synes det er et fantastisk initiativ og glæder mig rigtig meget til at se jer alle sammen.